Haarder afviser at lempe regler

Integrationsministeren nægter at lempe på reglerne for familiesammenføring. "Det var nødvendigt at sætte en bremse på disse evindelige arrangementer af tvangsægteskaber og proformaægteskaber", siger Bertel Haarder.

Men integrationsminister Bertel Haarder (V) afviser, at der kan blive tale om at ændre på loven.

»Som helhed virker loven, som den skal. Det var nødvendigt at sætte en bremse på disse evindelige arrangementer af tvangsægteskaber, proformaægteskaber og så videre. Danmark er så attraktivt et land at komme til for folk fra den 3. verden, at vi var nødt til at opbygge et værn. Det rammer nogle danskere, der ikke skulle have været ramt, men det kan ikke være anderledes lige nu,« siger han.

Regeringen ønskede at standse trafikken, hvor herboende tyrkere, pakistanere og palæstinensere henter deres ægtefælle i hjemlandet.

Login