Haarder advarer mod grønthøster-besparelser

INTERVIEW: Indenrigsminister Bertel Haarder (V) opfordrer kommunerne til at spare på administration og mødevirksomhed, når budgetterne skal beskæres. Og han er parat til at udstille kommuner med en dårlig praksis.

Han er ankommet på et tidspunkt, hvor der er garanti for øretæver.

Kommunerne skal have den store kniv frem de følgende år, og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) får rollen som den nærige kassemester, når han skal forhandle en aftale på plads. Men det skræmmer på ingen måde den robuste veteran, der ikke mener, at besparelserne behøver at ramme den borgernære service.

For den ideologisk funderede indenrigsminister er den dystre økonomiske situation en mulighed for at se nærmere på, om de offentlige ressourcer anvendes tilstrækkelig effektivt. Om det stigende antal møder, kurser og udviklingsprojekter nu altid er nødvendige.

Login