Hårde forhandlinger om sundhed

Regeringen og amterne er stærkt uenige om forhandlingerne om næste års sundhedspolitik. Finansministeren afviser at kommentere konkrete tal.

Amtsrådsforeningens forhandlingsdelegatio har fået tilbudt en sum på omkring en halv mia. kroner mindre, end hvad amterne selv regner med at skulle bruge for blot at kunne opretholde det nuværende niveau.

Dermed står de to parter fortsat betragteligt fra hinanden. En centralt placeret kilde betegner forhandlingssituationen som »alvorlig.«

Amterne er angiveligt blevet tilbudt ekstra 400 mio. kr. til medicin, yderligere 400 mio. kr. til sygehuse - hvis de selv lægger 600 mio. kr. oven i - samt 400 mio. kr. til andre formål. Men ifølge amternes regnestykke skal der altså mindst en halv mia. kroner mere på bordet.

Login