Geografisk prognose: Sådan fordeler partiernes mandater sig
Hvor i landet står Moderaterne til at få valgt kandidater, hvis der var valg nu? Få svaret i Altingets nyeste mandatprognose, som også varsler tæt kamp om pladserne i Folketinget blandt Venstres nuværende folketingsmedlemmer.
Lars Løkkes nye projekt ser ud til især at få medvind blandt vælgerne i hovedstaden og i landets andenstørste by.
Hvis der var valg i dag, ville Moderaternes første ud af fem mandater falde i Københavns storkreds. Det næste vil lande i Østjyllands Storkreds, hvor Aarhus ligger.
Det viser Altinget nye geografiske prognose, som er udarbejdet af professor Kasper Møller Hansen på baggrund af data fra Kantar Gallup og Epinion i første kvartal af 2022.