Gade stopper i protest

Direktør for Miljøstyrelsen, Steen Gade, vil ikke længere stå til ansvar for den borgerlige regerings nedskæringer. Mangel på format, mener Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo.

Den borgerlige regerings nedskæringer på miljøområdet er blevet for meget, for det tidligere folketingsmedlem for SF. Han stopper omgående som direktør for Miljøstyrelsen, fordi han ikke vil lægge navn til nedskæringer, der ifølge Gade rammer helt basale miljøopgaver de kommende år.

»Jeg har set på, hvordan nedskæringerne kunne udmøntes de kommende år ved hjælp af effektiviseringer og rationaliseringer. Men jeg kunne ikke få tingene til at hænge sammen uden at forringe styrelsens opgaveløsning betydeligt.«

»Min konklusion er, at forringelserne vil blive så alvorlige, at jeg ikke vil tage et medansvar for dem,« siger Steen Gade.

Login