Forsvarsfolk, lokalpolitikere og embedsmænd har modtaget ridderkors

Kongehuset har tildelt både kommandørkors, ridderkors af første grad og ridderkors til en række personer fra blandt andet forsvaret, kommunalbestyrelser og Finansministeriet. 

Generalmajor Ulrich Johan Hellebjerg er blevet tildelt kommandørkorset af Dannebrogordenen, og underdirektør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Jan Lund, samt finansdirektør i Finansministeriet Steen Lohmann Poulsen er blevet tildelt ridderkorset af første grad. 

Det oplyser Kongehuset i en mail til Altinget. 

Ridderkorset af første grad af Dannebrogordenen er også tildelt divisionschef i Hjemmeværnskommandoen Pernille Vedsgaard Langeberg, oberstløjtnant Søren Bo Larsen, obersterne Susanne Kiholm Lund og Kim Simonsen, samt stabslæge af 1. grad Henrik Nielsen Staunstrup. 

Login