Forskerne forklarer jordskredsvalget i 2001

Ny værdipolitisk højre-venstre dimension i dansk politik slog igennem ved 2001-valget. Vælgerne stemmer anderledes i dag. Den omstilling har Venstre og Dansk Folkeparti gennemført, mens Socialdemokraterne halter bagefter. Det konkluderer valgforskere i den nye bog "Politisk Forandring".

De politiske partier har lugtet lunten og er begyndt at omplacere sig i forhold til tidligere politik. Socialdemokraterne halter dog bagefter i forhold til Dansk Folkeparti og Venstre.

Det er konklusionen i bogen "Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001". Forskergruppen bag Det danske Valgprojekt fremlagde i går hovedlinier i bogen i Aalborg.

Bogen analyserer og beskriver 2001-valget, der som noget enestående skabte et rent borgerligt flertal, VKO-flertallet. Men derudover dækker den også det lange perspektiv og trækker tråde tilbage til 1960'erne.

Login