Fonde opruster politisk for at få større effekt af deres indsatser

IMPACT: Fonde vil have større indflydelse på samfundsdagsordenen. Derfor styrker de deres politiske kompetencer, konkluderer fondsanalyse. Det rejser spørgsmål om fondenes legitimitet, mener magtforsker.   

Folk, der ved, hvor de politiske skakbrikker skal stå, er på vej ind på sekretariaterne hos danske fonde. Flere af de store fonde er i færd med at ruste op på de politiske kompetencer for at øge effekten af deres indsatser af politisk vej. Det konkluderer Kraft & Partners i konsulentfirmaets årlige fondsanalyse.

”Flere og flere fonde begynder at arbejde strategisk med politisk interessevaretagelse og at ansætte folk med PA-kompetencer (public affairs, red.) for at få større impact på deres fokusområder. Det handler helt overordnet om at få større indflydelse på strukturerne i samfundet,” siger Markus Bjørn Kraft, ledende partner i konsulentfirmaet.

I arbejdet med fondsanalysen har Kraft & Partners interviewet en række førende fonde samt ordførere for alle politiske partier på fem af fondenes fokusområder. Og selv om det er med spæde skridt, er en række af fondene godt på vej ind på den politiske arena, fortæller Markus Bjørn Kraft.

Login