Fogh søger forsoning i EU

I de kommende traktatforhandlinger om Danmarks EU-forbehold er det vigtigt at have et godt forhold til Frankrig og Tyskland. Anders Fogh kæmper derfor for at blive forsonet med Tysklands forbundskansler Schröder og Frankrigs præsident Chirac igen.

Den danske regerings ensidige opbakning til USAs kurs i Irak-krigen har skabt kold luft mellem Anders Fogh Rasmussen og Europas to tungeste politikere. Også den famøse fjernsynsudsendelse »Fogh bag facaden« har irriteret i flere europæiske hovedstæder.

Derfor har Statsministeriet vurderet, at det er vigtigt for Danmark at glatte ud på forholdet, ikke mindst før åbningen af EUs regeringskonference om en europæisk forfatningstraktat til efteråret.

Danske topembedsmænd har siden midten af maj været i kontakt med både Paris og Berlin for at sikre møder med Chirac og Schröder.

Login