Fogh kræver stemmeret til kommissærer

Regeringskonferencen er åbnet med deltagelse af den danske statsminister og udenrigsminister. De er tilfredse med oplægget fra EU-konventet men erkender også, at der er knaster, der skal ryddes af vejen inden jul.

Fogh tillagde den danske regerings repræsentant i EU-Konventet, tidligere minister og EU-kommissær Henning Christophersen, en stor del af æren for, at konvents-udkastet stort set var i overensstemmelse med de danske synspunkter - i al fald på de væsentligste områder.

Den italienske vært Silvio Berlusconi med Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller ved åbningen af den historiske regeringskonference i Rom i dag.

Statsministeren ser ingen problemer i, at der i Danmark for tiden er stor skepsis over for den nye forfatningstraktat, der efter al sandsynlighed bliver resultatet af regerings-konferencen.

Login