Flere partier skoser Jensby

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) beklager fejl i forbindelse med den forgæves redningsaktion af to nødstedte fiskere, der forliste med Læsø-kutteren "Melissa" tidligere på måneden. Sagen har været kritiseret fordi helikoptereftersøgningen blev indstillet efter knap fire og en halv times indsats.

Ministeren i meddelte i forbindelse med et samråd torsdag i Folketingets Forsvarsudvalg, at der ikke vil blive placeret et ansvar i sagen´.

»Der er blevet gjort alt, hvad mennesker i en svær situation har ment var det rigtige,« sagde forsvarsministeren. Han erklærede derfor, at han ingen grund havde til at betvivle de skøn, som blandt andet Søværnets Operative Kommando (SOK) havde anlagt om at trække helikopterne tilbage. Ifølge forsvarsministeren ville de to fiskere således ikke have kunnet overleve så lang tid i det vinterkolde havvand.

Login