Farvel til et stykke levende historie

Chefkonsulent Hans Peter Hilden (62) forlader Borgen efter ikke mindre end 36 års tro indsats i folkestyrets tjeneste. I dette farvel-interview fortælller han om at være den loyale embedsmand i et politisk, omskifteligt miljø som Christiansborg.

Chefkonsulenten i Folketinget har været flue på væggen og opfanget livets og politikkens summen igennem de sidste 36 år på Christiansborg. Fra han blev ansat som studentermedhjælper i Folketingets Bibliotek i 1964 til dagene som chefkonsulent for Folketingets Kommunikations- og IT-afdeling.

Hans Peter Hilden er ikke en "hr. hvem som helst", men må betragtes som en personificering af selve Folketingets serviceapparat. Heri ligger også en meget højtidelig håndhævelse af princippet om, at embedsværket neutralt og sagligt skal kunne betjene de til enhver tid siddende politikere.

Men ikke nok med det. Hilden er også kendt for en anden og noget mere uhøjtidelig kendsgerning. Han har delt og efterfølgende lagt navn til tidligere kulturminister Jytte Hilden (S), der i dag er gift med Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft.

Login