Fælles EU-forsvarspolitik på vej

Altinget.dk interviewer formanden for EU-Parlamentets Udenrigspolitiske Udvalg, den tyske konservative Elmar Brok. Han ridser sine forventninger op til Unionens udvikling de nærmeste år.

Det antyder formanden for EU-Parlamentets udenrigspolitiske udvalg, den erfarne tyske konservative Elmar Brok i en samtale med Altinget.dk, hvor han også svarer på spørgsmålet om, hvordan hans Europa ser ud i dag:

"Europa er i den situation, at vi inden for de næste to år kan fuldende værket. Forhåbentlig mister vi ikke pusten på de sidste meter. For det afgørende er, om det lykkes os at få den aftale om udvidelse, vi opnåede i København, ratificeret i de 15 plus 10 stater? Og får vi en forfatning for Europa? Lykkes begge dele, så har vi i 2005 i al væsentlighed et Europa med et ansigt, der tegner sig geografisk og strukturelt.

Visionernes mand
Elmar Brok tager imod Altinget.dk i sit kontor i EU-Parlamentets bygning i Strasbourg. Han er en af parlamentets kendteste skikkelser. Også i Danmark har han sagt tingene klart og tydeligt – han har visionerne klar og mod til at udtale dem. Det demonstrerede han bl.a., da han på de danske EU-kontorers såkaldte Vilvorde-møde forud for folkeafstemningen om ØMU’en i umisforståelige vendinger talte tilhængernes sag.

Login