EU utålmodig over spansk skibsforlis

Europa-Parlamentet har tabt tålmodigheden med det spanske skibsforlis, viste debatten til aften.

Det fastslår et oprørt transport-udvalg i Europa-Parlamentet, hvor der mandag aften under den anden september-samling i hjembyen Strasbourg ikke alene var debat om en af vor tids værste ulykker til havs og dens konsekvenser, men også om mulighederne for at undgå en gentagelse.

Der er stadig godt 14.000 tons brændselsolie tilbage i vraget, selv om det snart er et år siden (19. november), at olietankeren ’Prestige’ forliste ud for den spanske kyst og skabte en miljømæssig – og for områdets fiskere økonomisk – katastrofe. Også turist-industrien berørtes voldsomt ikke alene i Spanien, men også i Portugal og Frankrig.

De manglende spanske evner – de spanske myndigheder lod således også det nødstedte skib bringe ud på rum sø for at vinde tid - får transport-udvalget til at foreslå, at der i farvande med gennemsejlende olietankere er et katastrofe-beredskab, veludstyrede nødhavne, klare kommandoveje og en protokol om, hvordan en fælles indsats sikres.

Login