EU støtter tobak med 21 mia.

Ud af den årlige støtte på syv milliarder kroner skal der tages penge fra en særlig fond, som skal støtte omlægning til andre afgrøder og oplysning om rygning. Og der er god brug for oplysning. I løbet af de tre år, støtteordningen løber, vil halvanden million EU-borgere dø af rygning, vurderer Kræftens Bekæmpelse.

- Det er en meget kedelig beslutning. Man støtter tobak, som i øvrigt er af en så dårlig kvalitet, at den i høj grad går til eksport til fattige lande. Dermed eksporterer man samtidig problemerne med rygning til udviklingslandene. Vi er meget interesserede i, at EU styrker sin sundhedsprofil, men der er altså også brug for en styrket indsats mod både produktion, salg og forbrug af tobak, siger overlæge og afdelingschef Hans Storm fra Kræftens Bekæmpelse.

Hjerteforeningen stiller sig også uforstående overfor EUs beslutning og foreslår, at de europæiske tobaksavlere istedet skal have penge for at lægge markerne brak.

Login