EU-modstandere sure på SF

De nye EU-toner i SF møder vrede og skuffelse hos EU-skeptikerne i Junibevægelsen, men skaber glæde hos Socialdemokraterne og De Konservative.

Med SF-formandens nye EU-venlige signaler om at revidere det danske forbehold mod forsvarssamarbejde risikerer Junibevægelsen at miste en vigtig allieret herhjemme i sin kamp mod det europæiske samarbejde.

Hvis det på SFs landsmøde lykkes Holger K. Nielsen at mønstre opbakning til sin nye kurs, så tegner der sig et flertal i Danmark for at ophæve den militære undtagelse, erkender Jens Peter Bonde - og tilføjer: »Men det er jeg ikke med på.«

Han advarer Holger K. Nielsen om, at en SF-accept af EU-militær og måske også en fælles EU-udenrigsminister er en »kortsigtet og dumdristrig løsning« på problemerne.

Login