EU i dyb troværdighedskrise

EU-Kommissionens formand red stormen af i denne omgang, trods omfattende svindel i EU-systemet.

Det var konklusionen blandt iagttagere i aftes efter to pressemøder i Europa-Parlamentets hjemby, Strasbourg, i forbindelse med den såkaldte Eurostat-sag, der indeholder alvorlige tilfælde af svindel.

Det var først Europa-Parlamentets irske, liberale formand, Pat Cox, og derefter EU-Kommissionens italienske formand, Romano Prodi, der søgte at forklare, hvorfor der ikke her og nu – efter offentliggørelse af digre rapporter om svindel med betydelige midler inden for Eurostat, EU’s statistiske afdeling – er taget politiske konsekvenser af skandalen.

Forklaringerne lød samstemmende, at der må flere undersøgelser til, før der kan drages konsekvenser.

Login