EU-forsvarsunion

Historisk aftale markerer en styrkelse af EU's militære samarbejde. Danske unionsskeptikere advarer mod, at EU bliver til en egentlig forsvarspagt i konkurrence med NATO.

EU-landene er blevet enige om at skrive en forsvarsklausul ind i den kommende forfatningstraktat, og på samme tid får Unionen sit eget planlægningscenter for at styre militære operationer på egen hånd - uden hjælp fra NATO.

»Efter 50 års historie har EU nu mulighed for at få et forsvar og blive politisk selvstændig,« siger EU's fungerende formand, den italienske ministerpræsident Silvio Berlusconi.

Beslutningen om at oprette et europæisk kommandocenter blev taget i går af EU-landenes ledere, der er samlet til topmøde om EU's kommende forfatning i Bruxelles. Aftalen er godkendt af USA, men i Danmark advarer unionsskeptikere mod udviklingen.

Login