EU-formandskab i længere perioder

Regeringskonferencen er åbnet med debat om en række elementer i magtbalancen mellem både medlemslandene og EU-institutionerne.

Sådan kommenterede den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), tanker fra både Holland og Spanien om at bevare den nuværende ordning med roterende formandskaber hvert halve år.

Per Stig Møller ser gerne, at formandskaberne i EU-ministerrådene strækker sig over længere perioder og udøves af en til tre rådsformænd, der skal komme - ligeligt fordelt også hvad såkaldt tunge og lette råd angår – fra store og små medlemsstater.

Den danske udenrigsminister kom med sine kommentarer efter lørdag eftermiddag at have deltaget i EU-udenrigsministrenes første møde i EU-Regeringskonferencen, der om formiddagen var blevet indledt af EU’s regeringschefer under ledelse af den fungerende rådsformand, den italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi.

Login