Enhedslisten savner Troels Lund

INTERVIEW: Når det gælder skatteindsatsen over for multinationale selskaber, savner Enhedslisten tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V). Frank Aaen forventer, at en ny S-ledet regering vil tage fat, hvor den tidligere skatteminister slap.

Det var med stor ærgrelse, at Frank Aaen (EL) modtog nyheden om Troels Lund Poulsens (V) afgang som skatteminister. I det foregående år havde der været et forløb, hvor den borgerlige minister, i form af både politiske tilkendegivelser og konkrete initiativer, så ud til at kunne lande en skattepolitisk aftale med deltagelse af det lille revolutionære venstrefløjsparti.

Aftalen skulle sikre, at de multinationale selskaber i Danmark betaler skat, der stemmer overens med deres indtjening i landet. Det ville i så fald have været en Venstre-minister, som ville have imødekommet et af Enhedslistens hedeste ønsker på skatteområdet.

Skatteordfører Frank Aaen erkender, at i forhold til indsatsen over for de multinationale selskaber er der faktisk sket mere under den borgerlige regering end under den tidligere socialdemokratiske regering med Poul Nyrup i front.

Login