En valgsejr er vigtigst

Der kommer ikke ændringer i efterlønsordningen før efter næste valg, uanset hvad de konservative mener. Det fastslår beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen der samtidig lover mere valgfrihed for den enkelte.

Men trods bekymringerne så har regeringens chefideolog og nærmeste rådgiver til statsministeren en stor tillid til, at problemerne nok skal løse sig af sig selv. Der kommer ingen indgreb mod ledigheden her og nu.

Regeringen har is i maven og ser tiden an. Og mere grundlæggende reformer af efterløn og dagpengesystem, som arbejdsgiverne og den konservative regeringspartner kræver, afviser han også pure. »Det er ikke regeringens politik,« lyder det fra beskæftigelsesministeren.

Nogle af de unge Venstrefolk er også utålmodige og vil gerne have gennemført reformer inden udgangen af næste kvartal. Men skal vi have holdbare liberale reformer, betyder det også noget, at folk kan følge med, og at vi bliver siddende i en længere periode.

Login