En stribe afgørende retssager kan gøre det sværere for Danmark at udvise kriminelle udlændinge
Danmark er under anklage for at have brudt menneskerettighederne i 13 udvisningssager. Nye nederlag kan betyde, at danske dommere i fremtiden får sværere ved at følge politikernes ønske om at udvise flere kriminelle udlændinge, lyder det fra eksperter.
Danmark står til at få en udlændingepolitisk mavepuster.
For selvom regeringen har et ønske om at kunne smide flere kriminelle udlændinge ud af landet, kan danske domstole måske i fremtiden ende med at få sværere ved at dømme til udvisning, mener to professorer.
Paradokset skyldes, at der for tiden verserer i alt 13 udvisningssager mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
"Hvis domstolen som forventet begynder at sætte foden ned og sige, at vi er gået for langt i en række udvisningssager, så vil de danske domstole selvfølgelig også begynde at rette sig efter den nye linje, der bliver udstukket," siger Jens Elo Rytter, der er professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.
"Det vil betyde, at vores praksis for udvisning bliver mere forsigtig, end den var begyndt at blive," tilføjer han.
{{toplink}}
Jens Elo Rytter, der blandt andet forsker i menneskerettigheder, påpeger, at Folketinget har slået fast, at de danske domstole skal teste grænserne for konventionerne og dømme til udvisning, medmindre det med sikkerhed er i strid med menneskerettighederne.
"I en årrække har vi set, at domstolen i Strasbourg har trukket følehornene lidt til sig, når det kommer til at underkende nationale domstoles afgørelser om udvisning. Men nu ser det ud til, at domstolen begynder at vise lidt mere tænder igen og vise, at landene ikke har carte blanche i udvisningssager," siger Jens Elo Rytter.
Samme toner kommer fra Louise Halleskov. Hun er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og forsker blandt andet i menneskerettigheder.
"Alle domstolens afgørelser – især dem, hvor Danmark ender med at tabe – kan få stor betydning. De kommende sager kan nemlig have en direkte påvirkning på, hvordan danske domstole kommer til at dømme i fremtiden, når det kommer til udvisning," siger hun.
Louise Halleskov påpeger, at afgørelserne "forhåbentlig vil kunne give en mere præcis vejledning for anklagemyndigheden, forsvarerne og domstolene i sager om udvisning af kriminelle udlændinge, herunder for fastsættelsen af indrejseforbud".
To sager er tabt
Der er konkret tale om 13 sager, hvor danske domstole i første omgang har dømt en person til udvisning og indrejseforbud.
Derfor er det nu op til dommerne i Strasbourg at afveje hensynet mellem de anklagedes rettigheder over for den danske stats ret til at beskytte sig mod kriminalitet.
Dommene er alle anket til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, fordi de udviste mener, at Danmark har krænket dem i forhold til menneskerettighedskonventionens artikel otte om retten til familie- og privatliv. Det skyldes, at en stort del af de anklagede har tilknytning til og familie i Danmark.
I september blev der fældet dom i fire sammenlignelige udvisningssager. To af sagerne tabte Danmark. I de resterende to fik Danmark medhold i, at udvisningsdommene var inden for skiven.
Alle fire sager handler om mænd, der har begået kriminalitet gentagne gange.
De to mænd, hvis udvisning domstolen har fundet var en overskridelse af deres menneskerettigheder, kom begge til Danmark fra Afghanistan som børn i 1990'erne ved familiesammenføring.
Den ene er blandt andet dømt for vold og for at have været i besiddelse af 15,7 kilo cannabis.
Den anden, der også fik medhold, er blandt andet dømt for besiddelse af kokain, vold og for at have været i besiddelse af to haglgeværer med henblik på ulovligt salg.
I dommen lagde menneskerettighedsdomstolen blandt andet vægt på, at danske domstole ikke havde advaret de to afghanere om, at nye domme kunne føre til udvisning.
De to sager, hvor Danmark fik medhold i udvisningen, handler om to mænd fra henholdsvis Irak og Congo. I afgørelserne blev der lagt vægt på, at de begge har begået kontinuerlig kriminalitet, selvom danske domstole har advaret dem om, at der var risiko for udvisning, hvis det gentog sig.
Ifølge Jens Elo Rytter giver de fire afgørelser en indikation af, hvor grænsen for udvisning konkret går. Kort sagt skal der være tale om "serielt kriminelle".
"Det overordnede og principielle billede er, at vi får medhold i sager, der handler om mennesker, der begår alvorlig kriminalitet flere gange indenfor en kortere periode. Omvendt ser vi ud til at tabe i sager, hvor vi udviser udlændinge, der er født eller opvokset i Danmark, efter en eller to domme," siger Jens Elo Rytter.
{{toplink}}
Er der en grænse?
Både Jens Elo Rytter og Louise Halleskov påpeger, at domstolen i en årrække har trukket sig tilbage og givet mere og mere spillerum til medlemslandene i udvisningssager.
"Groft sagt har domstolen understreget, at den ikke vil blande sig i danske afgørelser om udvisninger, hvis en dansk domstol har forholdt sig indgående til sagen. Derfor har Danmark fået medhold i rigtig mange udvisningssager i de seneste år," siger Louise Halleskov.
Men de aktuelle sager er anderledes end de fleste andre, som domstolen har behandlet, understreger hun.
Hun siger, at "langt hovedparten" handler om såkaldte bosatte migranter, der er født og opvokset i Danmark eller kommet hertil som små børn, og hvor den begåede kriminalitet er "mindre alvorlig".
"De tidligere sager har primært vedrørt seriekriminelle. Derfor har der været en usikkerhed om, hvad grænsen er for at udvise andre typer af kriminelle. Vi har ikke set så mange sager af den type med udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, ende i Strasbourg," siger Louise Halleskov.
Regeringen får kritik
Det har ikke været muligt for Altinget at få et interview med justitsminister Peter Hummelgaard (S) eller udlændingeminister Kaare Dybvad (S).
Justitsministeriet skriver dog i en mail til Altinget, at regeringen er i gang med at "se på" den del af regeringsgrundlaget, der handler om de internationale konventioner.
Her står der blandt andet, at der findes "uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og fortolkningen af dem," og at der er "begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge".
Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør dedikeret til formålet og sætte gang i en "grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder" inden for det menneskeretlige system.
Ifølge Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative understeger den nuværende udvikling, at regeringen er nødt til at skride til handling og levere på løfterne i regeringsgrundlaget.
Ugen i dansk politik: En af dansk politiks mest toneangivende personer fejrer 40-årsjubilæum
Snit af målinger: Socialdemokratiet starter året med sjælden fremgang – LA er næststørst
