Eksisterer Danmarks Radio om ti år?

DR har igen bragt sig i skudlinjen. Nogle tror ikke, institutionen eksisterer om ti år - får de ret?

TV 2 har fået ordnet sit økonomiske mellemværende med EU og er sikret en rekapitalisering af den danske stat. Kulturministerens parti melder stationen klar til privatisering, nu venter alle blot i spænding på udbudsvilkårene – og ikke mindst hvem de nye ejere bliver.

Danmarks Radio var dog den station, der tiltrak sig størst politisk bevågenhed.

Samme dag som Folketingets åbning blev generaldirektøren gennem ti år, Christian Nissen, fyret af bestyrelsen. Efter sigende fordi han uden at sikre sig opbakning fra formanden Jørgen Kleener (V) havde ansøgt Kulturministeriet om yderligere lån på 300 mio. kr. til byggeriet af DR-byen i Ørestaden, hvor budgettet skrider.

Login