DF's utålmodighed vokser i forhandlinger om paradigmeskifte

ANALYSE: Det går mere trægt end forventet i finanslovs-forhandlingerne mellem DF og regeringen, men pilen peger stadig mod et forlig inden for 14 dage. Integrationsordfører Marie Krarup blottede sig i debatten og skabte uklarhed om DF's position.

Den økonomiske del af finansloven volder ikke uoverstigelige problemer, og i år sidder der ikke en desperat mand i trætoppen og råber på skattelettelser.

Alligevel er finanslovsforhandlingerne mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti ikke bare "a walk in the park", for DF's krav om en langt højere hjemsendelsesrate for flygtninge giver et tricky spil mellem jura og politik.

Asyl er midlertidigt
I dag er det i praksis 9 af 10 flygtninge, der ender med at blive i Danmark, selvom der bliver fred i deres hjemland. Dermed sammenblandes asylbegrebet med migration på en måde, der ikke var forudset i FN's flygtningekonvention fra 1951.

Login