DF-uenighed bag meldinger om regeringsdeltagelse

BAGGRUND: Dansk Folkepartis slingrende meldinger om regeringsdeltagelse i sommer kan bunde i interne strategiske uenigheder, fortæller kilder. Årsmødet denne weekend skulle sætte klassiske DF-budskaber i stedet.

HERNING: Tavsheden om det allermest omdiskuterede DF-emne lige nu var næsten larmende.

Da Pia Kjærsgaard holdt sin 15. årsmødetale som formand for Dansk Folkeparti i Herning denne weekend, havde hun omhyggeligt renset den for alle krav om og næsten også enhver tanke om, at Dansk Folkeparti skal i regering efter næste valg.

I stedet skruede hun i sin tale maksimalt op for retorikken om partiets kernespørgsmål, nemlig indvandringen, og lovede at holde "uduelige somaliere, pakistanere og palæstinensere" ude af landet, mens hun ikke gav meget for dem, der ville slås for "udlændinges såkaldte menneskerettigheder".

Login