Det kan stadig gå galt
ANALYSE: Liberal Alliance har efterhånden vundet et sikkert fodfæste. Men der er stadig faldgruber for partiet frem mod folketingsvalget senere i år.
Det begynder efterhånden at ligne et rigtigt parti.
Liberal Alliances meningsmålinger ligger langt over spærregrænsen, medlemstallet er mere end fordoblet på blot et år - og partiets landsmøde i weekenden sprængte alle forventninger med næsten 1.000 deltagere fra hele Danmark og måtte derfor flyttes til nye, større lokaler i Tivoli Congress Center i København.
Udviklingen for Liberal Alliance i det sidste år har ganske enkelt været mirakuløs - eller som partiformand Leif Mikkelsen udtrykte det i sin landsmødeberetning: "Det er nærmest uhørt".
Den er ikke hjemme endnu
De mange positive tendenser til trods er succesen imidlertid langt fra hjemme endnu for det lille og unge parti. Og selv om partiet først og fremmest jublede over sin succes og fremgang på landsmødet, manede partiledelsen også til besindighed. "Husk, at rundt om hjørnet lurer farerne," lød det således fra politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll i hans tale til partimedlemmerne.
At der fortsat lurer farer for partiet afspejles f.eks. af de seneste måneders meningsmålinger. Partiet er således de seneste måneder begyndt at opleve tilbagegang i meningsmålingerne. Ifølge Altinget.dks vejede gennemsnit af meningsmålingerne nåede Liberal Alliance således i december en tilslutning på 6,7 pct. - men i januar dykkede tallet brat til 4,5 pct. Selv om det steg igen til 5,0 pct. i februar, kan det tyde på, at Liberal Alliance himmelflugt i meningsmålingerne nu er toppet.
Afhænger af VK's udvikling
Liberal Alliances tilbagegang i januar faldt sammen med to afgørende ændringer i Venstre og Konservative, som har leveret de største grupper af utilfredse vælgere til Liberal Alliance. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) satte sig i sin nytårstale på den liberale hest og varslede et opgør med efterlønnen, og Konservative skilte sig kort efter af med den belastede formand Lene Espersen til fordel for Lars Barfoed, der har en mere skarp økonomisk profil end sin forgænger og da også straks luftede konservative ønsker om store skattelettelser.