Den hidsige lillebror vil være rød storesøster

ANALYSE: Enhedslisten arbejder med selvforståelsen oven på et godkendt valg, en ny borgerlig regering og gensynet med den blå slettelak. EL vil gerne etablere sig som et større folkeligt rødt parti, men er reelt afhængig af andre partiers kurs – særligt Dansk Folkeparti.

Efter fire år med direkte indflydelse kan Enhedslisten stå over for fire år i den parlamentariske periferi, forvist til de fjerneste dele af Christiansborg. V-regeringen har da også allerede været i gang med den blå slettelak og lægger op til at fjerne flere af de initiativer, Enhedslisten fik forhandlet hjem under den røde regering.

Men fremgang ved valget og en nyvunden position som venstrefløjens største parti i et fragmenteret Folketing, giver alligevel partiet nogle få strenge at spille på. Men melodien kommer langt hen ad vejen til at afhænge af andre partiers valg.

Analysen i partitoppen er således, at partiet ikke som i 2001 er sat helt ud af spillet i en blå skruetvinge af VKO-flertallet. Og i den analyse spiller DF en central rolle.

Login