Den gammeldags valgplakat virker stadig

VALGFORSKNING: Facebook og valgplakater var gode kampagneredskaber til at vinde personlige stemmer ved folketingsvalget i 2015, mens uddeling af pjecer og stemme dørklokker ingen effekt havde, konkluderer forskere i ny valgbog.

Når smilende kandidater og partifarver hænger i landets lygtepæle, er det ikke blot for at leve op til et af valgkampens ritualer. Valgplakaterne er med til at afgøre, hvem der får de personlige stemmer og bliver valgt til Folketinget.

Det er den opmuntrende konklusion til politikere og partisoldater fra valgforskerne i den nye valgbog ”Oprør fra udkanten – Folketingsvalget 2015”.

”Valgplakater er ikke bare tradition, de har også en effekt på resultatet. Oveni virker de mobiliserende for partimedlemmer,” siger lektor på Statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen.

Login