De bliver valgt ved folketingsvalg nu

FOLKETINGSVALG: Mere end hver sjette folketingsmedlem ville blive skiftet ud ved valg nu. Altinget.dk sætter navne på geografisk prognose.

Ikke færre end 33 folketingsmedlemmer ville blive skiftet ud, hvis der var folketingsvalg i dag - svarende til mere end en sjettedel af hele Folketinget.

Det viser Altinget.dks analyse af professor Søren Risbjerg Thomsens seneste geografiske prognose for folketingsmandaternes fordeling, baseret på december måneds troværdige meningsmålinger.

Størst mandefald vil der være i Venstres og Socialdemokraternes folketingsgrupper, der hver må sige farvel til otte siddende folketingsmedlemmer - enten fordi de ikke genopstiller, eller fordi de i øjeblikket ikke står til genvalg.

Oven i de 33 skal lægges de 12 folketingsmedlemmer, der allerede har forladt Folketinget siden sidste folketingsvalg.

Herunder følger en gennemgang af ændringerne i partiernes tilslutning i december 2009 i de forskellige storkredse i forhold til den geografiske prognose fra november 2009 og valget i 2007. Prognosen er beregnet ud fra professor Risbjergs statistisk funderede gennemsnit af troværdige meningsmålinger i april måned.

Dernæst sættes der ansigter og navne på ændringerne. Disse navnevurderinger er ikke en del af professor Risbjergs prognose, men er en vurdering foretaget af Altingets redaktion.

Login