Dårlige lokale kandidater står i vejen for DF-succes

KV-09: Halvdelen af DF's vælgere ved folketingsvalg stemmer ikke på partiet til kommunalvalg. Topstyring, ukvalificerede kandidater og politiske mærkesager uden lokalpolitisk appel får skylden.

Selv om Pia Kjærsgaards ansigt ofte har prydet lygtepælene rundt i landet til kommunalvalgene, har hun ikke kunnet sikre sine lokale kandidater samme opbakning, som partiet har til folketingsvalget. Faktisk er det halvdelen af partiets vælgere, der er utro ved kommunalvalgene. 

Ved valgene i 2005 fik Dansk Folkeparti 13,3 procent af stemmerne til folketingsvalget, mens der på den anden stemmeseddel kun blev sat kryds ved partiet af 5,9 procent af vælgerne.

Og ifølge Altinget.dks sidste prognose for kommunalvalget i år står Dansk Folkeparti igen til et resultat, der er mindre end det halve af landsresultatet - nemlig 6,3 procent.

Login