DA på frierfødder

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har inviteret den socialdemokratiske folketingsgruppe samtlige MFere fra oppositionspartiet til drinks, middag, overnatning og uformelle drøftelser af aktuelle politiske spørgsmål på arbejdsgiverforeningens kursusejendom Egelund i Nordsjælland midt i denne uge.

Formålet er at skabe en tæt kontakt mellem DA og S-politikerne og en større forståelse mellem parterne i henholdsvis EU-politikken og velfærdspolitikken.

»Til daglig har vi tæt kontakt til partiernes ordførere, men vi vil også gerne have lejlighed til at møde de menige socialdemokratiske folketingsmedlemmer, så vi kan få en grundig drøftelse af de temaer, der står højt på vores dagsorden - og det er i øjeblikket EU-udvidelsen og velfærdsspørgsmålet,« siger DAs administrerende direktør, Jørn Neergaard Larsen.

Login