Christiansborg kun til pynt

Anders Fogh Rasmussen, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved er i virkeligheden slet ikke så magtfulde, som de selv og vi andre går rundt og tror. Politikerne agerer kun som kransekagefigurer, mens beslutningerne allerede er taget.

Sådan lyder den lidt forenklede konklusion fra endnu et kapitel af magtudredningen.

Professor i Politik og Institutioner ved Roskilde Universitet, Jacob Torfing mener, at en række aktører danner et netværk med en masse forskellige interesser, men med en fælles forståelse af problemer og løsninger samt nødvendigheden af reformer:

"Politikerne er ikke dygtige nok til at spille en rolle i netværkene, og de har ingen forståelse for, at det i virkeligheden er her, de store kampe kæmpes, og her kompromiset om indholdet i de store reformer formuleres‚" siger Jacob Torfing.

Login