Børnehaven skal undervise

Socialminister Henriette Kjær vil med et nyt lovforslag i hånden forpligte børnehaverne til at undervise børnene efter konkrete læreplaner, inden de begynder i skole.

»Overgangen fra børnehave til skole er ufattelig svær i dag. Man kommer fra fri leg til at skulle sidde på en skolebænk, hvor man skal lære en hel masse ting. Det er en uholdbar og dårlig overgang,« siger Henriette Kjær.

Undervisningen af børnehavebørnene skal ske gennem målrettet og pædagogstyret leg, der skal give de tre- til seks-årige børn kendskab til både tal og bogstaver. Derudover skal der øget fokus på den mundtlige sprogstimulering og sociale forståelse, så børnene lærer »at begå sig«.

De konkrete undervisningsredskaber er netop nu ved at blive udviklet af den pædagogiske forskningsinstitution Learning Lab Denmark.

Login