Besparelser er lagt fast

Ministerierne har nu udmøntet Thor Pedersens sparekrav på én procent i år. I 2003 skal der spares tre procent, året efter fem procent og i 2005 skal den samlede besparelse være på syv procent i forhold til sidste år.

Samtidig har regeringen sat navn på de 60 råd, nævn og puljer, som skal nedlægges. Denne besparelse, på formentlig 1,5 milliarder kroner, skal godkendes af regeringens koordinationsudvalg på et møde tirsdag. Desuden lovede Venstre og Det Konservative Folkeparti allerede inden folketingsvalget at spare mindst 1,5 milliarder kroner på ulands- og miljøbistanden.

Statens topchefer har således fået ordre til at gøre fyresedlerne klar til udgangen af januar, så at besparelserne kan effektiviseres hurtigst muligt. Det er dog stadig uvist, hvor mange stillinger der bliver tale om, da de enkelte ministre selv bestemmer, hvordan de udmønter sparekravet på den ene procent i år.

Login