Arnes pension er i DF's hænder

ANALYSE: Den konservative villighed til at indgå i et forlig om tidligere pension til nedslidte er blevet overfortolket, men DF-formanden er begyndt at udtale sig mere pragmatisk. Venstres angrebsvinkel mod pensionsplanerne ligner en strategisk fejl.

”Et udtryk for borgerligt lederskab.”

Sådan lød den tilfredse reaktion fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S), efter den konservative leder Søren Pape Poulsen havde åbnet for, at hans parti kan indgå i et forlig om tidlig pension til nedslidte. Men noget tyder på, at Hummelgaard glædede sig for tidligt.

Ganske vist gav Pape i et interview i Jyllands-Posten udtryk for det klassisk konservative slogan ”borgerlige stemmer, der arbejder”, da han ikke afviste at deltage i en reform om tidligere pension til ”Arne”, hvis bare der blev givet skattelettelser den anden vej.

Login