Armenien åbner ambassade i Danmark

AMBASSADE: For første gang åbner Armenien en ambassade i Danmark. Ambassadøren er allerede ankommet.

Armeniens fremtidige ambassade har adresse på Ryvangs Allé 50 i Hellerups ambassade-kvarter. Selvom ambassaden først åbner om et par måneder, er den nyudpegede ambassadør, Hrachya Aghajanyan, allerede i Danmark for at stå i spidsen for indretningen af den nye ambassadebygning.

Han blev officielt udpeget af Armeniens præsident, Serzh Sargsyan, i midten af august. Inden længe bliver han modtaget i audiens af den danske Dronning Margrethe.

Det er i næste uge 20 år siden, at Armenien sammen med de øvrige Sovjetrepublikker erklærede sig selvstændigt fra Sovjetunionen. Denne fødselsdag falder sammen med, at landet for første gang åbner en ambassade i Danmark.

Login