Afstemning om ny traktat i hele EU

Parlamentets formand, den irske liberale Pat Cox, hyldede indledningsvist forfatterne til Konventets udkast til en EU-traktat for deres værk, der ifølge Pat Cox nok ikke opfyldte alles ønsker, men som udgjorde et afbalanceret resultat.

Formanden lagde op til, at regeringskonferencen, der nu skal behandle udkastet, afslutter sit arbejde i tide, inden de i alt 25 medlemsstater skal vælge det nye EU- Parlamentet medio juni næste år, så vælgerne ved, hvad de får.

Det blev i den følgende debat blandt andet krævet, at den nye traktat kunne forelægges EU's borgere samtidig med valget til EU-Parlamentet. Og der blev peget på, at næsten alle deltagere i Konventet havde skrevet under på en opfordring til, at traktaten lægges ud til folkeafstemning i samtlige 25 medlemsstater.

Login