Året, hvor klima blev en politisk orkan

ANALYSE: 2019 blev et ekstremt dramatisk politisk år, hvor partierne i rasende fart blev malet grønne, en mangeårig statsminister blev væltet af sine egne, og hvor en parodisk Youtube-figur kuppede udlændingedagsordenen.

Hvordan var folketingsvalget i 2019 egentlig endt, hvis sommeren 2018 havde været en råkold dansk sommer med regn og rusk?

Hvis Greta Thunberg havde fortsat sin skolegang i stedet for at strejke for klimaet, og hvis den politiske dagsorden havde set ud, som den havde gjort de foregående mange år?

Vi er ude i en kontrafaktisk historieskrivning, men man kan alligevel med stor sandsynlighed fastslå, at valget i juni 2019 var endt ganske anderledes, hvis vejrguderne havde været mindre gavmilde med solen den foregående sommer.

Login