26 levende lys foran EPs liberale gruppe

Formanden for Europa-Parlamentets liberale gruppe appellerer til rådsformand Berlusconi i striden om de indespærrede på Guantanamo-basen på Cuba.

Lysene symboliserede de 26 europæere, der stadig uden rettergang sidder indespærrede på Guantanamo-basen på Cuba som følge af krigen i Afghanistan og amerikanernes kamp mod terroren.

Men Graham Watson understregede, at lysene lige så meget skulle lyse for alle basens 600 fanger, og fordømte den amerikanske måde at behandle mennesker på.

Den tyske leder af parlamentets konservative gruppe, Hans-Gert Pöttering, fulgte op og understregede, at selv den værste forbryder i vor europæiske opfattelse af en retsstat har krav på en fair rettergang.

Login