Jeppe Mikkelsen genopstiller ikke

Radikales it- og retsordfører, Jeppe Mikkelsen, genopstiller ikke ved næste valg. Det er ikke et "farvel og tak" men et "på gensyn", understreger han på sin Facebook-profil. 

Jeppe Mikkelsen forlader Folketinget efter næste valg. Det skriver han på sin Facebook-profil.

"Det har været en svær beslutning, for jeg er ikke færdig med at være politiker. Jeg tror faktisk, jeg skal være politiker rigtig mange år af mit liv. Men mit liv er meget langt, og jeg bliver nødt til at prøve kræfter med andre udfordringer også. Jeg skal kunne andet end det politiske håndværk. Derfor er det tid til en pause fra Christiansborg og omegn," skriver Jeppe Mikkelsen.

Jeppe Mikkelsen har været medlem af Folketinget siden valget i 2011, hvor han har været retsordfører, folkeoplysningsordfører og friskole- og efterskoleordfører samt it-ordfører. 

Login