Tilliden til Folketinget steg under Fogh

TILLID: Danskernes tillid til Folketinget er steget markant i løbet af de sidste 10 år – to ud af tre har nu tillid til parlamentet. Forsker giver gode tider og kontraktpolitikken æren.

Danskerne bliver gladere og gladere for deres parlament.

Befolkningens tillid til Folketinget er i løbet af de sidste 20 år steget og steget - og er i løbet af det sidste årti nærmest eksploderet.

Nye tal fra Den Danske Værdiundersøgelse, der blev gennemført i 2008, og som dagbladet Information kunne bringe tal fra for nylig, viser således, at 69 pct. af danskerne har "meget stor" eller "ret stor" tillid til Folketinget. Det er en voldsom stigning fra 42 pct. i en tilsvarende undersøgelse i 1990 og 47 pct. i 1999.

Login