Pressegeneralen fra Nørrebro

PORTRÆT: SF's pressechef Claus Perregaard spiller en vigtigere rolle end de fleste af partiets folketingsmedlemmer. Hans dygtighed anerkendes bredt, men ikke alle partifæller er lige begejstrede for hans store indflydelse.

Hvis der udover Søvndal er én enkelt person, der personificerer det nye SF, er det ham. Ikke alene har han været i front med professionaliseringen af SF's kommunikation. Som tidligere formand for SF-Nørrebro og som Villy Søvndals mangeårige sparringspartner har han også været en af hovedkræfterne bag SF's nye værdipolitiske orientering.

Med sin afslappede fremtoning ligner Claus Perregaard mere en magister i filosofi fra RUC - med hang til eksperimental jazz - end en knivskarp spindoktor. Men selvom han rent faktisk er en jazzelskende cand.mag. fra RUC, skal man ikke tage fejl af SF's pressechef: Perregaard er analytisk, effektiv - og cool i kriser. Og han er en af de allervigtigste aktører på Christiansborg.

Mens pressecheferne fra regeringspartierne har en journalistisk baggrund, kommer Claus Perregaard fra partiet. Han er ikke gået SFU-vejen, men meldte sig først ind i SF som 30-årig. Vejen til hans nuværende position blev banet, da han i 2001 blev medlemssekretær for partiets daværende retsordfører Anne Baastrup og den daværende socialordfører - Villy Søvndal.

Login