Kun SF kan ikke se partiets højredrejning

Har SF foretaget en højredrejning? Ikke hvis man skal tro partiets egne folk:

"SF bevæger sig fra at være eliteparti til folkeparti. Hvis SF har gjort noget, så er det da at gå til venstre," har partiets nye næstformand Thor Möger Pedersen eksempelvis udtrykt det over for Politiken.

Tilsvarende har gruppeformand Ole Sohn i Information skrevet, at "SF er lige så venstreorienteret som altid".

Når SF selv skal definere kursskiftet, kalder man det en modernisering af partiet, eller Det nye SF:

"SF er ikke drejet til højre, SF er gået to trin ned ad klassestigen. Det nye SF er et moderne, men på sin vis klassisk venstrefløjsparti med klassebevidsthed frem for en elitær kulturradikal studiekreds. Vi er blevet et folkeparti ikke kun af navn, men også af gavn," som SFU-formand Pelle Dam skrev i en kronik.

SF er dog langt fra det første parti, der har forsøgt at definere et kursskifte som fornyelse frem for at kalde det højre- eller venstredrejninger. Tony Blair kaldte i Storbritannien sin højredrejning for New Labour, og Anders Fogh Rasmussen understregede herhjemme, at Venstre stadig var Danmarks liberale parti på trods af markante indrømmelser og en grundlæggende accept af en socialdemokratisk velfærdsstat.

SF er på vælgerjagt
Men det er en forkert udlægning af den politiske virkelighed, mener lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og ekspert i politiske skillelinjer, Rune Stubager:

"Det er et godt stykke politisk omformuleringsarbejde, SF er i gang med. I forhold til den gængse måde at bruge venstre-højre, så har partiet flyttet sin politik mod højre på den økonomiske politik, og også helt klart på værdipolitikken," siger Rune Stubager.

Lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i vælgerstrømninger Johannes Andersen er enig i, at SF har rykket sig mod højre, og han ser det som et resultat af, at partiet forsøger at kapre vælgere fra Venstre og DF:

"Man er begyndt at konkurrere med Venstre og DF om bestemte vælgersegmenter, og i kraft af sin retorik for at opnå den brede folkelige basis har SF også flyttet sig til højre," fastslår Johannes Andersen.

Arbejderklassen er værdipolitisk højreorienteret
Han mener, at SF's forsøg på at redefinere de politiske skalaer er udtryk for, at partiet selv har siddet fast i en fordelingspolitisk opfattelse af virkeligheden:

"Inden for de analytiske kategorier har vi  omdefineret dem allerede. Der er i virkeligheden to dimensioner, som vi plejer at bruge. Den klassiske skala handler om stat og fordelingspolitik, og der adskiller partierne sig ikke meget fra hinanden. Men vandene skiller historisk set på det, vi kalder den værdipolitiske skala. Her har man indvandrerspørgsmål, holdninger til lov og orden, ulande osv. Her er spredningen meget stor, og det er især her, SF har flyttet sig mod højre," siger Johannes Andersen.

Rune Stubager mener, at SF's afvisning af højredrejningen med argumenter om at være et folkeparti, som er rykket ned af klassestigen, udtrykker en fejlagtig opfattelse af de forskellige vælgergruppers holdninger:

"Det er en meget gammel tradition indenfor holdningslitteraturen, at arbejderklassen er højreorienteret på værdipolitikken. Det går tilbage til 1950'erne. Det er bare nyt, at det betyder så meget for vælgerne," siger han og uddyber:

"Hvis det at appellere til vælgere, der tilhører de mindre velstillede dele af befolkningen, per definition er noget, der gør en venstreorienteret, så er Dansk Folkeparti også på meget lange stræk venstreorienteret."

Højredrejning på begge skalaer
Det er dog ikke kun på værdipolitikken, at SF har rykket sig:

"På den økonomiske politik har de bevæget sig fra en yderlig venstre-position ind mod midten, så med mindre man vil ændre ordenes betydning, kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved, at de er gået mod højre," siger Rune Stubager.

Johannes Andersen er enig i, at SF også fordelingspolitisk har bevæget sig mod højre:

"Hvis man siger, at man freder økonomien og skatterne, så er det et forsøg på at fastholde en form for bred popularitet. Man låser sig i en skattepolitisk situation, og den låsning på det niveau er at bevæge sig til højre," siger Johannes Andersen.

Dårlig kommunikation
Tidligere pressesekretær for SFs ledelse, nuværende kommunikationsdirektør Peter Goll, mener, at SF har svært ved at vedkende sig højredrejningen:

"Det har været meget vigtigt for SF at holde sammen på partiet og holde styr på baglandet i den her forandringsproces. Derfor forsøger man at berolige dem ved at sige, at man ikke er gået mod højre," siger Peter Goll.

Han vurderer videre, at det hænger sammen med, at partiet har behov for at beholde sine traditionelle fjendebilleder:

"Det er klart, at når man har et fjendebillede, der hedder, at højrefløjen er fjenden, så er det jo ikke rart at blive beskyldt for, at man rykker hen mod fjenden," siger Peter Goll.

En analyse foretaget af Ugebrevet A4 viser, at godt hver anden vælger - 51 procent - mener, at SF politisk har bevæget sig mod højre, mens kun hver sjette vælger oplever, at SF ikke har bevæget sig på venstre-højre-skalaen.

Og ifølge Peter Goll er det udtryk for dårlig kommunikation, når der i den grad er uoverensstemmelse mellem det, man siger, og den opfattelse, vælgerne har:

"I forhold til vælgerne er det ikke god kommunikation. Der ville det være bedre at tone rent flag og sige, at SF er et pragmatisk og midtsøgende parti, og at vi ønsker at søge indflydelse og pragmatiske løsninger, som appellerer til midten i dansk politik," vurderer Peter Goll.

SF vil holde debatten i gang
Kommunikationsekspert Rasmus Jønsson er enig i, at det er bevidst kommunikation, at SF ikke vil vedkende sig en højredrejning:

"Det er jo et paradoks, at de bliver ved med at sige, at de ikke er drejet til højre, når nu stort set hele Danmark kan se det. Men ved at kommunikere, at man ikke har bevæget sig mod højre, så lægger man lidt en dæmper på baglandet," siger Rasmus Jønsson.

Han mener desuden, at det er faktisk styrker SF, at debatten om den nye kurs holdes i gang:

"SF er jo interesseret i at holde denne debat i gang, for hver gang den kører, så får man signaleret, at man er i gang med en bevægelse fra venstre ind mod midten," siger han og uddyber:

"Det er jo samme bevægelse, Anders Fogh Rasmussen tog efter 2001-valget. Der var han også meget ivrig efter at tage debatten i medierne. For hver gang man tager debatten, så viser man folk, at man faktisk har rykket sig."

SF afviser
Integrationsordfører for SF Astrid Krag afviser kritikken. Hun mener, at partiets stramning af retspolitikken er klassisk venstreorienteret politik:

"Den ulighed, der er i vores samfund, giver sig også udtryk i en ulighed i tryghed. Det er markant mere trygt at vokse op et velhaverkvarter i København end i de fattigste kvarterer. Derfor spiller retspolitikken en væsentlig rolle i den venstreorienterede kamp for et lige samfund," siger Astrid Krag.