Kristian Jensen ofret i taktisk manøvre

BAGGRUND: Statsministeren havde taktiske årsager til at afskedige Kristian Jensen (V) fra regeringen - men det kan også blive en fordel for ham selv.

Det kom bag på stort set alle politiske kommentatorer og iagttagere, at der ikke blev nogen ministerpost til den nu forhenværende skatteminister Kristian Jensen (V) i tirsdagens omfattende regeringsrokade.

Kristian Jensen er jo immervæk Venstres næstformand og havde efter de flestes opfattelse efter mere end fem et halvt år i Skatteministeriet gjort sig fortjent til en forfremmelse som f.eks. undervisnings- eller sundhedsminister. Og for de fleste syntes udnævnelsen til gruppeformand i Venstre derfor også umiddelbart som en degradering.

Sådan behøver det imidlertid ikke forholde sig, fremhæver såvel kilder tæt på forløbet forud for regeringsrokaden som flere politiske kommentatorer i dag over for Altinget.dk. Særligt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - men også Kristian Jensen selv - kan nemlig have fordele ved overflytningen fra regeringen til folketingsgruppen.

Login