"Jeg kan ikke fornægte min fortid"

INTERVIEW: Med Henrik Høegh (V) som ny fødevareminister skaffer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig et tættere bånd til Axelborg. For tæt, mener grønne organisationer og oppositionen. Nu vil landmanden Høegh forsøge at modbevise kritikken.

Navnet Henrik Høegh vækker næppe genklang rundt omkring i de danske hjem. Til gengæld er det særdeles velkendt i de kredse, som han nu skal arbejde med som ny fødevareminister.

For snart 58-årige Høegh kender branchen fra begge sider af bordet. Først i landbruget gennem sin uddannelse og i organisationerne, så på Christiansborg, hvor han fik sin debut i 2007 og siden april 2009 har fungeret som partiets fødevareordfører.

Især fortiden som viceformand for daværende Dansk Landbrug får både grønne organisationer og oppositionen til at kritisere ham for at have lidt for tætte kontakter til Axelborg, og kilder fortæller til Altinget | Fødevarer, at Henrik Høegh da også er blevet grebet i at sige "vi" om landbruget i stedet for om Venstre.

Login