De bliver valgt ved folketingsvalg nu

FOLKETINGSVALG: Venstre går frem i Sydjylland, og der er både ledige mandater og ledige opstillingskredse.

Håbefulde Venstre-kandidater kan gøre klogt i at rette blikket mod Sydjyllands Storkreds.

Her høster Venstre for øjeblikket fremgang og står nu til otte mandater, viser den geografiske prognose for mandaternes fordeling, som professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har udarbejdet for Altinget.dk.

Da folketingsmedlemmerne Preben Rudiengaard og Jens Vibjerg, der begge er valgt i Sydjylland, ikke genopstiller, er der i hvert fald to ledige mandater her. Og samtidig mangler Venstre folketingskandidater i både Tønderkredsen, Vejle Nord og Vejle Syd.

Venstre kan forvente genvalg til fødevareminister og MF Eva Kjer Hansen, MF Ellen Trane Nørby, MF Hans Christian Schmidt, udviklingsminister og MF Ulla Tørnæs, MF Hans Chr. Thoning og MF Peter Christensen. Derudover er kampen om de sidste to mandater imidlertid åben.

Herunder følger en gennemgang af ændringerne i partiernes tilslutning i oktober 2009 i de forskellige storkredse i forhold til den geografiske prognose fra september 2009 og valget i 2007. Prognosen er beregnet ud fra professor Risbjergs statistisk funderede gennemsnit af troværdige meningsmålinger i april måned.

Login