Nu stemmer Helle Thorning

NYHED: Sidste år var Helle Thorning fraværende i 99,4 procent af afstemningerne i Folketinget. I år er tallet faldet til 77,5 procent.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har i år øget sin deltagelse i afstemningerne i folketingssalen markant.

Hvor hun sidste år kun deltog i 3 ud af 534 afstemninger, svarende til 0,6 procent, er hun i år mødt op og har trykket på knappen hele 95 gange ud af 423. Det svarer til en deltagelse på 22,5 procent. Dermed er hun ikke længere den mest fraværende partileder, og hun har faktisk stemt mere end både Anders Fogh Rasmussen (V), Pia Kjærsgaard (DF), Naser Khader (NA) og Margrethe Vestager (R).

Det viser netavisen Altinget.dks årlige opgørelse, der er udarbejdet med assistance fra analyseinstituttet Kaas & Mulvad. Listen over alle Folketingets medlemmer kan ses via linket i boksen.

Login