Ny radikal pressechef på trapperne

NYHED: Efter mere end fire måneder uden pressechef kan Det Radikale Venstre inden længe præsentere en ny af slagsen.

Det Radikale Venstre forventer at præsentere sin nye pressechef inden for ganske kort tid. Det oplyser partiets gruppeformand og leder Margrethe Vestager til Altinget.dk.

Stillingen blev ledig, da den tidligere pressechef Rasmus Lindboe - grundet forskellig opfattelse af arbejdets omfang og tilrettelæggelse - fik en aftrædelsesordning i begyndelsen af oktober kort inden folketingsvalget, hvor De Radikale mistede 8 ud af 17 mandater.

Det lykkedes ikke partiet at finde en ny pressechef i løbet af efteråret, selv om der efter sigende har været følere ude hos adskillige potentielle kandidater. I begyndelsen af januar 2008 blev stillingen imidlertid slået offentligt op, og det har altså nu givet resultat.

Login