SF vil slanke Folketingets beslutningsgang

NYHED: SF's gruppeformand vil fjerne menige medlemmer i Udvalget for Forretningsordenen for at styrken ledelsen af Folketinget.

Det 21 mand store Udvalg for Forretningsordenen skal slankes, så det alene består af partiernes gruppeformænd og Folketingets Præsidium. Det er tankerne bag et forslag om at effektivisere Folketingets ledelse, som SF vil fremsætte.

"Vi har ladet os inspirere af den svenske model for Riksdagen. Det bliver meget mere effektivt, fordi vi halverer ledelsen fra 17 almindelige medlemmer til 8 gruppeformænd og fortsat de 5 præsidiemedlemmer. Vores forslag er udtryk for et ønske om at få organiseret ledelsen på en måde, der svarer til behovet i 2008," fortæller SF's gruppeformand Ole Sohn til Altinget.dk.

"Med den ordning må præsidiet have en berettiget formodning om, at gruppeformændene taler på gruppens vegne, fordi de har en direkte reference til grupperne. Det vil også være en lettelse for administrationen, at når der bliver truffet en beslutning, så kører det bare."

Login