Radikal massakre på Sjælland

NYHED: Kun én radikal folketingskandidat i Sjællands Storkreds kommer i Folketinget, viser ny geografisk prognose.

Naser Khaders og Ny Alliances fremgang i meningsmålingerne i valgkampens allerførste dage kræver hårde ofre i Khaders gamle parti.

Kun én af de tre MF'er Martin Lidegaard, Simon Emil Ammitzbøll og Ole Glahn, der alle stiller op i Sjællands Storkreds, ser således lige nu ud til at kunne opnå valg.

Det er professor Søren Risbjerg Thomsens nyeste vejede gennemsnit af meningsmålingerne, der viser, at De Radikale på landsplan går endnu et mandat tilbage til i alt 11 i forhold til valgkampens begyndelse sidste onsdag. Professor Risbjergs geografiske prognose viser, at tilbagegangen sker i landets største storkreds Sjællands Storkreds, hvor partiet altså kun får én kandidat valgt, selv om der opstiller hele tre siddende folketingsmedlemmer.

Login